Hvilke udgifter kan medregnes?

Det generelle udgangspunkt

Kommunen kigger på tre ting ved hver udgift:

1. Skyldes den funktionsnedsættelsen? En udgift, man også ville have haft uden, tæller ikke.
2. Er den nødvendig? Kommunen tager udgangspunkt i den billigste relevante løsning.
3. Hvor stor er den ekstra del? Alle børn skal have tøj og sko. Det er kun det ekstra slid eller den særlige tilpasning, der tæller.

For at finde den ekstra del tager kommunen udgangspunkt i offentlige statistikker over, hvad en person uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation typisk bruger. Findes der ikke sådanne tal, skønner kommunen.

Udgifter, der dækkes efter andre regler, tæller ikke med. Det gælder fx hjælpemidler og forbrugsgoder, medicintilskud efter sundhedsloven, kørsel til hospital, som regionen dækker, og det, Sygeforsikringen Danmark eller en privat forsikring betaler.

Gruppe I: alle slags ekstra udgifter

I gruppe I er der ingen fast liste. Alle nødvendige ekstra udgifter tæller med, når kommunen vurderer, om du kommer over minimumsgrænsen på 6.960 kr. om året – både faste udgifter og enkeltstående. Fx pasning, ekstra vask, tøj, transport, kost, fritid og forsikringer.

Gruppe II: de ni kategorier på positivlisten

I gruppe II er listen udtømmende. Kun udgifter i disse ni kategorier kan dækkes – og de skal dokumenteres:

1. 1
   Kategori 1: Kost- og diætpræparaterFx sondemad, glutenfri kost eller særlige ernæringsprodukter, når de skyldes funktionsnedsættelsen.
2. 2
   Kategori 2: MedicinDen del af prisen, der ikke dækkes af medicintilskud efter sundhedsloven. Apotekets ekspeditionsliste er god dokumentation.
3. 3
   Kategori 3: Befordring og driftsudgifter ved kørsel i egen bilFx ekstra kørsel, vedligeholdelse og reparation, bilforsikring, fornyelse af kørekort og udligningsafgift på en dieselbil.
4. 4
   Kategori 4: Forhøjet huslejeFx når funktionsnedsættelsen gør en større eller særligt indrettet bolig nødvendig, herunder indskud.
5. 5
   Kategori 5: FritidsaktiviteterFx deltagelse, udstyr, ferier, sommerlejre og stævner, når de koster mere på grund af funktionsnedsættelsen.
6. 6
   Kategori 6: Handicaprelaterede kurserFx kurser i at leve med en diagnose eller i tegn til tale.
7. 7
   Kategori 7: BeklædningFx ekstra slid på tøj og sko, eller tøj og fodtøj der skal tilpasses.
8. 8
   Kategori 8: El, vand og varmeFx ekstra vask, et behov for højere rumtemperatur eller strøm til udstyr.
9. 9
   Kategori 9: Øvrige kompensations­berettigende udgifterÉn udgiftstype, der ikke står på listen, men som i sig selv koster over 15.675 kr. om året (fx barnepige eller handicapbetingede flytteudgifter).

De ni kategorier én for én

Hvad hver kategori dækker, hvornår en udgift kan tælle med, og hvilken dokumentation der kan være relevant. Tryk på en kategori for at folde den ud.

Udgifter uden for listen

De her udgifter tæller med i gruppe I, men ikke i gruppe II – medmindre én af dem i sig selv er over 15.675 kr. om året og kan tælle som kategori 9. I gruppe II skal de ellers dækkes af tillægget på 523 kr. om måneden.

• Pasning eller barnepige, fordi barnet ikke kan passes som andre børn
• Ekstra vaskemiddel, og sengetøj eller håndklæder, der slides
• Ting, der går i stykker oftere – fx legetøj, møbler eller briller
• Bleer og inkontinensprodukter, der ikke dækkes som hjælpemiddel
• Håndsrækninger, du betaler for – fx hjælp til havearbejde eller snerydning
• Ekstra udgifter til telefon eller internet

Se en lang liste med eksempler på merudgifter →

Hvilken dokumentation er relevant?

I gruppe I skal udgifterne sandsynliggøres – en oversigt over, hvad det cirka koster, er typisk nok. I gruppe II skal de dokumenteres, og nogle kommuner beder om dokumentation for de seneste 12 måneder.

• Kvitteringer og bonner – gem dem løbende, også digitalt (et billede med telefonen er ofte nok).
• Apotekets ekspeditionsliste – viser al købt medicin og dit tilskud.
• En kørselsliste med dato, formål og antal kilometer.
• Udtalelser fra læge, hospital eller speciallæge om funktionsnedsættelsen.
• En statusrapport fra skole, dagtilbud eller institution.
• Prisoverslag ved større, planlagte udgifter.
• Regninger for el, vand og varme – gerne sammenlignet med et normalt forbrug.

Saml det hele i én oversigt: skabelonen til en udgiftsoversigt lægger udgifterne sammen kategori for kategori, og du kan udskrive den eller hente den som regneark til kommunen.