Privat side fra LumaCare – ikke kommunen eller borger.dk.Hvem står bag?
Ny ansøger

Sådan søger du kompensations­ydelse

Til dig, der aldrig har fået merudgifter før – eller som vil søge igen efter de nye regler. Får du merudgifter i dag, er din situation en anden: læs om overgangen på merudgift.dk.

Opdateret 13. november 2026Satser for 2026Kilder: borger.dk, loven og kommunerne

På denne side
  1. Trin for trin
  2. Sådan kan det se ud i praksis
  3. Hvad skal du være særligt opmærksom på?
  4. Spørgsmål og svar
  5. Kilder og lovgrundlag

Trin for trin

  1. Tjek om I er i målgruppen

    Barnet skal være under 18 år og bo hjemme, eller du skal selv være mellem 18 år og folkepensionsalderen. Funktionsnedsættelsen skal være varig – en midlertidig sygdom tæller ikke – og den skal have store konsekvenser i hverdagen. Tjek det med guiden.

  2. Skriv de ekstra udgifter ned

    Tænk på en helt almindelig måned – og på året som helhed. Hvad koster mere, fordi funktionsnedsættelsen er der? Tøj, vask, medicin, kost, kørsel, fritid, pasning, kurser. Skriv det ned med et skøn over beløbet – skabelonen til en udgiftsoversigt tager dig igennem kategorierne og lægger sammen. Se listen over udgifter for inspiration.

    Det er kun den ekstra del, der tæller. Køber alle børn sko, er det kun det ekstra slid, der er en kompensationsberettigende udgift.

  3. Vælg gruppe I eller gruppe II

    Er dine udgifter mindst 6.960 kr. om året, kan du søge gruppe I og få et fast beløb. Er dine udgifter på positivlisten over 25.080 kr. om året, og kan du dokumentere dem, kan gruppe II give mere. Se hvordan du vælger.

  4. Søg hos kommunen

    Søg via borger.dk eller din kommunes hjemmeside med MitID. Beskriv funktionsnedsættelsen og hvad den betyder i hverdagen, list udgifterne, og skriv hvilken gruppe du søger. Du giver typisk samtykke til, at kommunen må indhente oplysninger fra fx læge, hospital eller skole.

    Kan du ikke bruge den digitale løsning, kan du skrive til kommunen med Digital Post eller ringe og bede om hjælp.

  5. Kommunen behandler sagen

    Kommunen kan kontakte dig, bede om flere oplysninger eller invitere til en samtale. Du må gerne have en bisidder med. Nyttig dokumentation kan være udtalelser fra læge eller hospital, en statusrapport fra skole eller institution og apotekets ekspeditionsliste.

  6. Du får en afgørelse

    Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet. Får du ydelsen, udbetales den hver måned til din NemKonto. Er du uenig, kan du klage inden for 4 uger.

  7. Fortæl kommunen, hvis noget ændrer sig

    Der er ikke længere fast opfølgning hvert år. Til gengæld skal du selv give besked, hvis dine udgifter eller din situation ændrer sig. Stiger udgifterne, kan du bede om at få sagen vurderet igen. Glemmer du at give besked om et fald, kan du risikere at skulle betale tilbage.

Vigtigt

Søg i god tid. Kommunen dækker som udgangspunkt ikke udgifter, du har haft, før du søgte. Ved du, at der kommer en større udgift, så søg før du betaler den.

Sådan kan det se ud i praksis

Eksempel Ida, 7 år – gruppe I

Ida har en udviklingsforstyrrelse. Hendes forældre skønner, at de bruger ca. 900 kr. om måneden ekstra på tøj, der slides op, ekstra vask, et specialhold i svømning og kørsel til ergoterapeut. Det er 10.800 kr. om året – over minimumsgrænsen på 6.960 kr., men under grænsen for gruppe II.

Familien søger gruppe I. Hvis kommunen vurderer, at udgifterne er sandsynliggjort, får de 1.155 kr. om måneden.

Eksemplet er forenklet og bygger på 2026-satser. Kommunen vurderer altid din konkrete situation.

Eksempel Mads, 34 år – gruppe II

Mads har en rygmarvsskade. Han har dokumenterede udgifter til medicin, kørsel i egen bil og ekstra varme på i alt 3.000 kr. om måneden – alt sammen i kategorierne på positivlisten. Det er 36.000 kr. om året, over grænsen på 25.080 kr.

Han søger gruppe II og vedlægger kvitteringer, apotekets ekspeditionsliste og en kørselsliste. Godkender kommunen udgifterne, får han 3.000 kr. + 523 kr. = 3.523 kr. om måneden.

Eksemplet er forenklet og bygger på 2026-satser. Kommunen vurderer altid din konkrete situation.

Hvad skal du være særligt opmærksom på?

Spørgsmål og svar

Hvor lang tid tager det?

Det fastsætter hver kommune selv. Københavns Kommune har fx en frist på 56 dage. Du får som regel et brev, når kommunen har modtaget din ansøgning, med den forventede behandlingstid.

Hvad hvis jeg vælger den forkerte gruppe?

Kommunen skal vejlede dig om, hvilken gruppe der passer til din situation. Søger du gruppe II, men kan du ikke dokumentere nok, får du gruppe I uden at skulle søge igen – hvis du opfylder minimumsgrænsen for gruppe I. Stiger dine udgifter senere, kan du søge om gruppe II.

Jeg fik afslag på merudgifter tidligere. Kan jeg søge igen?

Ja. Minimumsgrænsen er ændret, så det kan være værd at søge igen – især hvis du fik afslag, fordi dine udgifter var for små. Flere kommuner opfordrer folk, der har fået afslag inden for det seneste år af den grund, til at henvende sig.

Skal jeg gemme kvitteringer i gruppe I?

Det er ikke et krav – du skal sandsynliggøre udgifterne, fx med en oversigt. Men gem dem alligevel. Så har du dokumentationen, hvis du senere vil søge gruppe II.

Kan en anden søge for mig?

Ja, med en fuldmagt. Du kan også have en bisidder med til møder med kommunen – fx et familiemedlem eller en ven.

Hvad hvis vi er to forældre, der ikke bor sammen?

Der udmåles kun én løbende ydelse til barnet. Tal med kommunen om, hvordan den skal fordeles i jeres situation.

Kilder og lovgrundlag

7 kilder

Hvem står bag siden?

Kompensationsydelser.dk er skrevet af LumaCare, et dansk firma – ikke kommunen og ikke borger.dk. Indholdet bygger på loven, borger.dk og kommunernes egne beskrivelser og gennemgås, når satserne ændres. Om siden og kilderne.

LumaCare laver en app til familien omkring en person med særlige behov. Læs om LumaCare

Senest opdateret: 13. november 2026, med satserne for 2026. Næste gennemgang: når satserne for 2027 offentliggøres.

Lovgrundlag: barnets lov § 86 (børn) og serviceloven § 100 (voksne), ændret ved Lov nr. 746 af 20. juni 2025.

Siden er generel information og ikke individuel juridisk rådgivning. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af din situation, og reglerne og praksis kan ændre sig.